South Goulburn: En fantastisk ø med 300 mennesker, der taler 9 forskellige sprog

Den lille australske ø er almindeligt kendt blandt lingvister og er kendt for det faktum, at den lille befolkning i dette landområde straks taler 9 forskellige sprog. Men det mest fantastiske er bevarelsen af ​​en sådan sproglig mangfoldighed i lang tid. Og hvis mange andre lignende steder sprogene gradvis blandes ud, dør ud, og blandt dem forbliver 1-2 dominerende, skete dette ikke med øen South Goulburn. Tværtimod, her er alle stolte af deres sproglige tilknytning, og tale på en anden gruppes sprog betragtes som en overtrædelse af lokale regler og forårsager fordømmelse.

Goulburn Islands ligger i Arafurahavet ud for den nordlige kyst af Australien. Blandt øerne i øhavet er de største øer, kaldet den nordlige Goulburn og den sydlige Goulburn. Og hvis den første ikke kan bemærkes, så er den anden simpelthen unik fra et sprogligt synspunkt. Cirka 300 mennesker bor på øen, men så mange som 9 sprog tales her! Alle af dem er i live, og på hver af dem taler flere dusin mennesker.

Blandt øens befolkning er sprogene for de oprindelige folk i regionen udbredt, såsom Maung, Burarra, Ivadija, Nara Kara, Yolungu Matha, Kunbarlang og Njebbana. Ud over disse syv sprog lever modersmålere engelsk og kreolsk på øen, sidstnævnte er en blanding af engelske og lokale dialekter. Der er flere samfund på øen, som hver taler sit eget sprog, og de mest almindelige er maung og yolungu-matha. På samme tid er mange i stand til at forstå sproget for deres naboer, men de vil aldrig tale det, da dette betragtes som uacceptabelt blandt indbyggerne i South Goulburn. Denne situation blandt lingvister blev kaldt passiv flersprogethed og ud over den australske ø observeres flere steder på planeten.

Da øens befolkning er lille, er blandede ægteskaber ret almindelige her. Samtidig observeres et slående billede: Hver af ægtefællerne fortsætter med at tale deres eget sprog, men forstår det andet. Hvis øboeren hører til Maung-samfundet, vil han kun tale Maung, uanset hvilken familie han bor i. Som regel vælger børn, der er født i sådanne ægteskaber, deres far som deres modersmål. Forskere forbinder dette fænomen med fællesskabsregler, der er fremherskende på øen. Hver sproglige gruppe af mennesker har sin egen landtildeling, som er samfundets ejendom, derfor er sproglig unikhed så vigtig for øboerne.