Forventning til et barn i Spanien og i Rusland. Fire største forskelle

Jeg begynder at tilpasse mig en ny virkelighed. Hvis jeg så en kage med påskriften "Tillykke med far!" På det russiske kontor ville jeg spørge: "Hvor meget vægt, hvor høj, hvordan har du det med din mor?" Og på det spanske kontor spurgte jeg kun: "Så vi venter på en genopfyldning i efteråret?"

De svarede mig: "Nå, hvad efterår, hvad taler du om? Om sommeren!". Jeg sagde: "Ja, ja."

Først virket alt meget usædvanligt.

Jeg skrev om dette flere gange for at opsummere. De største forskelle mellem hvordan de forventer et barn i Spanien og hvordan de forventer det i Rusland.

Fortæl familie og kolleger

I Spanien - så snart ultralyden viste barnets køn. I Rusland - når maven ikke længere gemmer sig. Manden kan informere kolleger efter levering. Og så faktisk det onde øje.

Giv barnet et navn

I Spanien - så snart ultralyden viste barnets køn. I Rusland - inden for en måned efter fødslen. Når det bliver klart: "Se, min bedstefars øjne. Lad os kalde Misha" eller "Han sover hele dagen. Lad Sonya være."

Pierce ører

I Spanien - på hospitalet. En pige på en legeplads uden øreringe er en dreng. I Rusland - på forskellige måder, men der ser ikke ud til at være nogen tradition for piercing på hospitalet.

Vis barnet til pårørende og kolleger

I Spanien - umiddelbart efter fødslen. En støjende skare uden skodæk og med blomster kommer for at se babyen samme dag. Efter udskrivning bringer barnet et show på arbejdet. I Rusland kender jeg familier, hvor selv bedsteforældre ikke får vist et barn under to måneder. Og så faktisk det onde øje.

Jeg spekulerer på, om mange spanske børn blev jinxed som et resultat.