Mærkelig schweizisk, der taler forskellige sprog og ikke kan lide hinanden

Schweiz ... For de fleste mennesker er dette land forbundet med luksusure, banker og en høj levestandard. Og schweizerne selv opfattes for det meste som succesrige europæere med et højt niveau af kultur og uddannelse, velhavende og viden om de vigtigste europæiske sprog. Men i alle dele af Schweiz taler de faktisk deres eget sprog, og den sædvanlige europæiske tolerance forsvinder, når det kommer til indbyggerne i det nærliggende kanton, der taler et andet sprog. Sammen med sproglige forskelle er der mange andre modsætninger, som det schweiziske samfund ikke kan kaldes ensartet for. Dette usædvanlige træk i Europa bemærkes af mange forskere i landet.

Schweiz gennem hele sin historie er periodisk blevet påvirket af dets magtfulde naboer: Frankrig, Tyskland og Italien. Nærhed af disse lande såvel som trækene i det bjergrige terræn dannede en særegen national og religiøs sammensætning af landet, når en overvejelse af et eller andet sprog observeres i forskellige kantoner. For hver af disse dele af det schweiziske samfund er der endda deres egne navne: tyske schweiziske, franske schweiziske og italienske schweiziske. På trods af det faktum, at landet har eksisteret i ganske lang tid nu, er dens befolkning ikke blevet homogen i mange henseender, snarere tværtimod er uenighederne om nogle vigtige spørgsmål kun intensiveret.

Det er bemærkelsesværdigt, at sproglige forskelle dannede en masse modsigelser i forskellige aspekter af schweizisk liv, og de største uoverensstemmelser er observeret mellem det tyske schweiziske og det franske schweiziske. For at nå til enighed blev der afholdt en masse folkeafstemninger i landet om en lang række spørgsmål: fra landets indtræden i EU, som Schweiz ikke har tilsluttet sig, til forbuddet mod produktion og anvendelse af atomvåben og opførelse af nye minareter i landet.

Men hvis den største konfrontation udfoldes mellem talere på fransk og tysk, er de schweiziske, for hvilke det italienske sprog er oprindeligt, ved siden af ​​hinanden ved siden af ​​hinanden. På samme tid bemærker lingvister et interessant træk: det lille antal italienere sammenlignet med andre grupper gjorde dem til tosprogede - det vil sige, at langt de fleste af dem flydende også tysk. Men undersøgelser viser, at italiensk gradvist ophører, selv i de kantoner, hvor det traditionelt har sejret på trods af sin status som et af de officielle sprog.

Et andet træk ved Schweiz er et højt niveau af engelsk færdigheder blandt landets befolkning, som dog ikke er stat. Hvis du tager en schweizer, der bor i den franske del af landet, vil han som regel ud over hans oprindelige tale engelsk og forstå, hvad tyskerne taler om, men ikke taler tysk. Situationen ligner de tyske schweizere, der taler tysk og engelsk og kan forstå fransk.